Det kræver sin mand/kvinde at opdrage og samarbejde med dagens børn og unge. Det er der efterhånden mange, der har måttet sande. Børn 'fylder' langt mere i landskabet i dag end tidligere - på godt og ondt. De er mere bevidste og mere velformulerede end nogensinde tidligere. De er ikke bange for at stille krav og give udtryk for deres ønsker og behov, og de ryster heller ikke på hænderne, når de skal udtrykke deres utilfredshed og frustration, hvis de ikke bliver indfriet.

Verden ser meget anderledes ud, end da forældregenerationen var i børnealderen. Tempoet er skruet dramatisk op, og tiden er præget af meget stor omskiftelighed. Det gælder også på børneområdet. Det er den verden, vores børn er vokset ind i. De kender ikke andet.
Men det har også sin pris. Flere børn end tidligere lider af stress, angst og depression, som de kan vende enten indad eller udad. En reaktion udebliver ikke.

Som forældre føler mange af os stor rådvildhed, frustration og magtesløshed i forhold til vores børn. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med vores stille, indadvendte, selvudslettende og generte barn eller omvendt vores støjende, udadvendte, krævende og voldsomme barn.
 

Mange af os oplever tillige, at de gamle opdragelsesmetoder og - mønstre ikke mere er virksomme. Men vi ved bare ikke, hvad vi skal sætte i stedet. Vi mangler de fornødne, opdaterede værktøjer. Man kan nok med rette sige, at det psykiske beredskab til at håndtere dagens børneopdragelse i mange tilfælde ikke er fulgt med tiden.

Børns oprør er ikke et oprør mod forældrene, familien, myndig-hederne eller samfundet. Det er et oprør mod fortielser, forstillelser, løgne og hykleri. Styrken af deres reaktioner afhænger af, hvor intensiv de føler deres usikkerhed, angst og smerte. Det bedste, vi som forældre kan gøre, er, at deltage - på vores egen side - og med sandheden som eneste mål.

Og det findes der råd for. På ForældreSkolen kan du hente praktisk, psykologisk og terapeutisk støtte, råd og vejledning til samarbejdet med dine børn. Det benytter flere og flere forældre sig af, og klinikken er udviklet for at imødekomme det stigende behov. Ideen til ForældreSkolen, som en privat, uafhængig udviklingsklinik, opstod for mere end 30 år siden, i 1987, men må siges at være mere aktuel i dag end nogensinde. Samtidig fornemmes det tydeligt , at vi i den nye generation af forældre er mere åbne i forhold til vores problemer, og at vi tør bede om hjælp. Vi oplever det ikke som en falliterklæring, når vi føler, vi ikke kan håndtere situationen med vores børn, så godt som vi kunne ønske det. Vi tager det mere som en naturlig ting, at man kan komme i situationer, man ikke kan magte, og derfor må bede om hjælp til.

Det første, vi som bevidste forældre som oftest griber til, er meget nærliggende: Vi taler med familie og venner om genvordighederne, vi læser nogle bøger om emnet eller tager til et foredrag. Her kan vi måske få et par gode råd med på vejen, men vil hurtigt erfare, at der er lige så mange råd og lige så mange måder at indrette sit liv på, som der er mennesker. Det kan forvirre meget mere end skabe klarhed. Gode råd er som regel gode for dem, der giver dem, men de har som oftest begrænset levetid for andre. Den frustration, rådvildhed, usikkerhed og afmagt, vi føler, er et udtryk for frygt/angst. Frygt er et personligt anliggende. Og frygt kan sjældent fjernes ved fx at læse i en bog eller høre et spændende foredrag men gennem en personlig proces - som den, der fx tilbydes i en terapi.

Det er her ForældreSkolen kan komme ind i billedet.  Forældreskab og børneopdragelse er en meget personlig og stærkt følelsesmæssig og sårbar sag, som, når det kommer til stykket, de færreste af os dybest set ønsker at indvie udenforstående i. 

På ForældreSkolen satses der på at skabe varige og holdbare ændringer for de involverede familier. Her er viden, faglighed, indlevelsesevne og det menneskelige engagement kombineret, så der kan etableres en tryg ramme om den personlige proces, det er, at skabe de ønskede forandringer. Det, ForældreSkolen kan gøre, er ikke bare at give dig nogle brugbare redskaber, men sørge for, at du øger din livskvalitet, og at din tilværelse får en større rummelighed.

Som forældre er det gennem helingen af relationen til vores børn, at vi heler vores eget "indre barn" og de sår, vi pådrog os, i relationen til vores egne forældre og andre omsorgspersoner.